Hvem er Functional Footwear?

Mit navn er Marusa Balic, jeg blev født i 1979, og er mor til to teenagere.

Jeg er uddannet biolog med speciale i bynatur og bæredygtighed.

Som ung gik jeg kun i de ‘trendy’ sko. Også når vi skulle på felttur i skoven. Jeg havde et godt udvalg af plateauboots, buffalo sko og skatersko.

Jeg har altid elsket smarte sko og mode generelt, men gennem min naturfaglige uddannelse begyndte jeg at lære meget om sundhed og fysiologi. 

Uforklarlige knæsmerter blev starten på de sunde sko

Som ung var jeg aktiv og sund, men jeg begyndte alligevel at få uforklarlige knæsmerter i mine 20’ere.


Derfor begyndte jeg at interessere mig for ‘sunde sko’, Jeg udforskede datidens muligheder, men de dyre vandrestøvler fik jeg grueligt ondt i benene af, og de buede MBT sko var både dyre og virkede bøvede. Jeg satte også spørgsmålstegn ved, om man behøver en massiv og tung buet sål bare for at slippe for smerter i ryggen?

Læs mere om smerter

Revolutionerende og provokerende 'Tå-sko'

Første gang jeg hørte om VIBRAM FIVEFINGERS - de revolutionerende og for mange provokerende ‘sko’, som egentligt var formet præcist som en fod, faldt det hele på plads for mig. Når jeg kigger på det som biolog, giver det perfekt mening. Ingen andre dyr bruger hjælpemidler på fødderne, og alle dyr, inkl. mennesker, er perfekt formet gennem millioner af års evolution til at kunne bevæge sig mest effektivt og mest skadefrit.

Minimale sko var svaret

Jeg skyndte mig at bestille to par, selv om jeg var nervøs for mine forældres uundgåelige latterliggørelse. Men desværre viste det sig, at mine fødder ikke kunne tåle presset fra tå-hylstrene endnu (det kan de nemlig sagtens i dag) og jeg måtte sende dem retur. Men jeg var mind-blown over opdagelsen, og kort tid efter faldt jeg over begrebet MINIMALE SKO (barfodssko) og firmaet Vivobarefoot, som dengang stort set var det eneste firma, der lavede fodformede sko med tynde såler.

Barfodssko er geniale til børn

Jeg faldt over et Vivobarefoot-outlet i England på en ferie, og fik fyldt lagrene godt op med sko til mig og mine små børn. Jeg fortalte alle jeg kendte om den fantastiske følelse jeg fik, når jeg kunne mærke underlaget i mine nye sko. Jeg fortalte dem, hvor gode de var til små børn, hvis balance er helt uovertruffen i tynde, fleksible sko.

Drømmen om en fysisk butik i Danmark

Jeg begyndte også at dagdrømme om, at der skulle findes en fysisk butik, hvor man kunne prøve disse fantastiske sko, før man købte dem. Selv om min nærmeste familie syntes det var en super skør ide, så åbnede den første VIVOBAREFOOT butik i København i 2014!

Min drøm var blevet til virkelighed, og da jeg samtidigt stod og manglede et job efter et stort skift i mit liv (skilsmisse), gik jeg simpelthen derind og sagde, at de måtte give mig et job! Jeg har stået i mange tøjbutikker, mens jeg studerede og jeg elsker at arbejde med mode; så det føltes helt perfekt for mig.

Butikschef og barfodssko

Jeg fik jobbet, og var butikschef i Vivobarefoot i Antonigade ved Illum i 2 år, indtil det svenske firma som ejede butikken, lukkede alle deres butikker pga. omstrukturering i firmaet.

Det var sjovt at sælge BARFODSSKO og jeg fik mange kunder ‘omvendt’ til at prøve noget mere naturligt fodtøj, som de elskede at bruge. De fleste af kunderne var yngre mennesker. Børnesko, som Vivobarefoot også lavede lidt af, var der ingen som interesserede sig for, hvilket er sjovt at tænke på nu, hvor så mange køber barfodssko til deres unger.

Min egen chef og butik i København

Efter et par år, der blandt andet inkluderede en sygemelding med stress, begyndte jeg at drømme om at have min egen butik. Jeg fandt en bank, der ville hjælpe mig igang, og så var jeg klar til at springe ud som iværksætter - med min helt egen skobutik ved Nørreport!

I marts 2020 (ja, lige før der kom noget, der hed Corona og satte hele verden i stå) åbnede Functional Footwear - Joe Nimble på Frederiksborggade med et komplet udvalg af sportssko og livsstilssko fra det tyske firma Joe Nimble, plus mange forskellige barfods-mærker til børn.

Alle vores sko har (naturligvis): 100% fodformet udformning, zero-drop og ingen svangstøtte.

Glade fødder giver glade mennesker

Vi kæmpede os igennem corona krisen og kæmper videre under den nuværende økonomiske krise. Lige fra starten har vi haft de skønneste kunder, hvoraf mange har prøvet vores naturlige ‘Funktionelle Sko’ for første gang; og er begejstrede over effekten på deres smerter og skader.

Det er også dejligt at møde alle børnefamilierne, som ofte er førstegangs-barfods købere.  Det er en enorm glæde at kunne give kyndig vejledning om naturligt sunde sko til små fødder.

Glade fødder giver glade mennesker - og vi tilstræber os altid at tilbyde det bedste udvalg af moderigtige og super-komfortable sko til alle aldre!